Grøntmad

Bountykage

Bountykage

Bountykage er uden tvivl en af mine yndlingskager! Det er den kage, jeg som barn har ønsket at få til min fødselsdag flest gange.

Kokos – chokolade – fløde – og så lidt jordbær til… Nøj hvor er det godt!

Denne bountykage er super let at lave, og så smager den helt fantastisk. Den er et hit på et kaffebord, men kan også serveres med et glas lækre bobler til en tøseaften. Og bedst af alt? Den kan laves flere dage i forvejen, så du ikke behøver at bekymre dig om desserten, samme dag som du får gæster.

Hvis du er til kokos i bagværk, så skal du også prøve at lave karamelsnitter, dem går man heller ikke galt i byen med.

Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Reklamelink

Reklamelink

Print

Bountykage

Tilb. tid 15 minutter
Bagetid 45 minutter
Samlet tid 1 time
Servings 12 personer
Author Jeanette fra Grøntmad.dk

Ingredienser

  • 4 æggehvider
  • 200 gram sukker
  • 200 gram kokosmel
  • 60 gram smør
  • 100 gram chokolade, 55%
  • 4 æggeblommer Jeg bruger pasteuriserede
  • 60 gram flormelis
  • ¼ liter fløde
  • 1 bakke jordbær

Sådan gør du

Kokosbund

  • Pisk æggehviderne stive
  • Tilsæt sukkeret lidt af gangen, mens du fortsat pisker.
    Det er klar, når du kan vende skålen på hovedet uden at massen rører på sig.
  • Vend forsigtigt kokosmelet i.
  • Fordel det hele i en springform med bagepapir, og bag bunden i midten af ovnen i 45 minutter ved 150°.

Chokolade-lag

  • Smør og chokolade smeltes i en gryde ved svag varme.
  • Lad chokoladen afkøle inden du går videre!
  • Tilsæt æggeblommer og flormelis, og pisk med håndkraft.
  • Fordel chokoladen over kokosbunden, og lad det hele sætte sig i køleskabet.

Pynt

  • Tag kagen ud af formen og anret den på et fad.
  • Pisk fløden og fordel over kagen.
  • Vask eventuelle bær og placer dem tilfældigt på midten af kagen.

Noter

Der er afkølingstid i mellem lagene, denne tid er ikke medregnet i den angivne arbejdstid. Lav gerne de første to lag 1-2 dage før den skal serveres, og vent med putte fløde og bær på til lige før servering. 
Som pynt kan du også bruge andre bær, chokoladespåner, mandelsplinter osv. 
Kagen er fryseegnet – men hvis den skal serveres for gæster, bør du vente med det sidste lag med fløde til umiddelbart inden servering.

Vil du følge med på de sociale medier?


Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3

Facebook – her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed.

Instagram – min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv.

Pinterest – her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en “pin” og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling.                                                                          

Reklamelink

Exit mobile version