
En anderledes version af den tyske “pizza” der går under navnet flammkuchen. Hvis ikke du har hørt om det før, så kan det lettest beskrives som en meget tynd pizza med en sprød bund.
Fyldet her er min egen kreation, det giver en meget anderledes oplevelse, da fyld af sweet potatoe giver en sød smag, hvilket er meget anderledes i forhold til de pizzaer vi typisk kender herhjemme fra. Men den smager godt! 😀
Hvis du i første omgang vil give dig i kast med den klassiske version, så kan du finde min opskrift på det lige her.

Flammkuchen – sweet potatoe
Ingredienser
Bund
- 300 gram hvedemel
- 150 gram Tipo-00 mel
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 3 dl vand
- 2 spsk olivenolie
Fyld
- 2 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk basilikum, tørret
- 1 stor sød kartoffel
- 2 rødløg
- 1 pakke baconskiver
- frisk mozarella
Sådan gør du
Bund
- Rør ingredienserne sammen på en røremaskine – lad den ælte i 10 minutter på lav hastighed.Lad dejen hvile i 15 minutter inden den rulles ud.
- Del dejen i to og rul den ud til 2 "pizzaer". Brug godt med mel på både bord og rulle.Placer på bagepapir.
Fyld
- Olivenolie, pressede hvidløg og basilikum røres sammen.Smør ud over de to bunde.
- Riv sød kartoffel på et mandolinjern og snit rødløgene i tynde ringe. Fordel over bundene.
- Top med baconskiver og frisk mozarella revet i mindre klumper.
- Bages i ovnen ved 275° i 15 minutter.
Skriv et svar