
Hytteostbrød er et lowcarb alternativ til almindeligt sandwichbrød. Det har stor-hittet på de sociale medier. Det er rigtig nemt og hurtigt at lave, og det smager skønt. Jeg har tilføjet fiberHUSK til min opskrift, og det giver en lidt tykkere og mere luftig konsistens. Det synes jeg er rigtig lækkert.
Dette hytteostbrød smager ikke af ret meget i sig selv, men du kan let krydre det med flere eller andre krydderuter og krydderier.
Jeg bruger brødet som et sandwichbrød. Prøv gerne med en af nedenstående kombinationer.
- Smør med mayonnaise og grøn pesto. Fyld med salatmix, laks og avokado.
- Smør med chilimayo. Fyld med spinatblade
Jeg har flere forskellige lowcarb brød. Prøv også mit kernebrød med mandelmel eller dette brød med gulerødder.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Hytteostbrød
Ingredienser
- 250 gram hytteost
- 2 æg
- ½ tsk løgpulver
- ½ tsk hvidløgspulver
- 1 spsk fiberHUSK
- lidt olie
Sådan gør du
- Blend hytteost, æg og krydderier.
- Tilsæt fiberHUSK og blend igen.
- Spray eller pensl et stykke bagepapir med olie.
- Hæld din dej ud på bagepapiret og glat det ud.Det glattes nemmeste med bagsiden af en ske dyppet i vand.
- Bag i midten af ovnen ved 200° over/under varme i 20 minutter.