En hurtig og lækker lille snack i julen – jordbær pyntet som små nissehuer.
Mads havde sidste dag i dagplejen op til juleferien 2019, og som altid op til ferier, inviterede vores dagplejemor på forældrekaffe. Da det samtidig var Mads’ sidste dag, tilbød jeg at tage lidt med til kaffen. Mine børn elsker frugt, så derfor skulle der også være lidt af dette.
Jordbær nissehuer er nemme at lave og jordbær er bare altid et hit.
Nissehuerne brugte vi blandt andet til at sætte ovenpå en halv banan, kønne er de ikke, men børnene elskede det.
Jordbær nissehuer
Ingredienser
- jordbær
- mini marshmallows
- hvid chokolade
Sådan gør du
- Skyl jordbærene og tag stilken væk
- Klip dine mini marshmallows over på midten af den lange led
- Smelt chokoladen (jeg bruger mikroovn eller vandbad, temperering er ikke nødvendig)
- Dyp toppen af jordbærene i chokolade og stil dem på et stykke bagepapir med toppen nedad.
- Dyp den ene ende af din mini marshmallow i chokoladen og placer den på jordbærret.
- Lad chokoladen størkne inden du flytter på nissehuerne.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar