Grøntmad

Spidskålstoast

Spidskålstoast

Spidskålstoast er et sundere alternativ til den almindelig toast, hvor brødet er skiftet ud med et grøntsagsbrød af spidskål.

Denne her opskrift er røget direkte ind i top 10 herhjemme – det smager sindsygt godt! En sundere toast, der faktisk smager godt…

Prøv også nogle af mine andre alternativer til brød

Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Reklamelink

Reklamelink

Print

Spidskålstoast

Servings 6 stk toast
Author Jeanette fra Grøntmad.dk

Ingredienser

"Brød"

  • 4 æg
  • 100 gram hytteost
  • 1 spsk olie
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 80 gram grahamsmel
  • 50 gram parmesan
  • 500 gram spidskål

Sandwich toast

  • chiliaioli
  • spinatblade
  • ost
  • skinke
  • rød peberfrugt

Sådan gør du

Toastbrød af spidskål

  • Æg, hytteost, olie, salt og peber piskes let sammen.
    Tilsæt mel og parmesanost – rør det godt sammen.
  • Snit spidskålet i små tynd strimler.
  • Brug hånden til at vende spidskålen sammen med æg- og melblandingen. Efter få minutter er spidskålen blødgjort.
  • Fordel på et stykke bagepair på en bradepande, og bag "brødet" ved 200° varmluft i 25 minutter.
  • Skær brødet i 12 stykker og lad det afkøle på en rist.

Sandwich toast

  • Smør "brødstykkerne" med aioli.
  • Skyl spinat og placer det ovenpå et af stykkerne.
    Læg en skive ost og en skive skinke.
    Slut af med rød peberfrugt.
  • Placer et andet "brødstykke" ovenpå, og tilbered din sandwichtoast i enten en toastmaskine eller en panini (den kan også spises som den er).

Noter

Næringsindhold pr. toastbrød
(Husk at der går to stykker brød til en toast)
Kalorier: 91,6
Protein: 6,4 gram
Kulhydrater: 7,4 gram
Fedt: 4,3 gram

Vil du følge med på de sociale medier?


Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3

Facebook – her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed.

Instagram – min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv.

Pinterest – her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en “pin” og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling.                                                                          

Reklamelink

Exit mobile version