
Det her er en blanding, der hører min barndom til.. og jeg er blevet ved med at lave det til min madpakke igen og igen. Jeg er helt vild med tun, men tun er i sig selv ret tørt, derfor skal det gerne blandes med noget. Hvis jeg bruger tun som pålæg, eller som fyld i en sandwich, blander jeg det op med hytteost og grøntsager. Som barn, puttede min mor det altid i en bøtte til mig og min søster i madpakken og så med et stykke brød ved siden af. Jeg elskede det!
På billedet herover har jeg puttet fyldet i en lækker spinatbolle, og tilsat lidt hjemmesyltede rødløg.
Tun-guf!
Ingredienser
- 1 dåse tun
- 250 gram hytteost
- 1 rød peberfrugt
- 1 grøn peberfrugt
- 1 forårsløg
- citronsaft
Sådan gør du
- Hæld vand / olie fra tunen.
- Snit peberfrugter og forårsløg.
- Bland alle ingredienserne sammen.
- Smag til med citron.
Skriv et svar