Grøntmad

Vanilje- og kokosgrød med chia

Vanilje- og kokosgrød med chia

Vanilje- og kokosgrød med chia er en nem og lækker morgenmad. Grøden ligger en god bund, som er med til at give mæthed og energi til dagen. Jeg elsker havregrød fordi man med få ingredienser, kan lave et utal af forskellige variationer. Jeg er blevet “havregrøds-fan” efter jeg begyndte at lave det til mine børn. Jeg laver gerne en stor portion basisgrød af gryn og mælk, og herefter kan hver især selv tilføje den smag og topping, man er til den enkelte morgen. Hvis jeg kun skal lave en enkelt portion, så jeg koger jeg det hurtigt sammen i mikroovnen.

Denne vanilje- og kokosgrød er med chiafrø der indeholder en masse gode ting, og vaniljesukker der giver lidt sødme. Du kan toppe grøden med lige det du har lyst til. På billedet har jeg toppet min grød med hjemmelavet æblekompot og kakaogranola.

Jeg har en del morgenmadsopskrifter med havregyn. Det tæller blandt andet havregrød, bagt grød og overnight oats. Du kan finde inspiration i listen herunder, eller tjekke min samling af morgenmad og tilbehør her.

Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Reklamelink

Reklamelink

Print

Vanilje- og kokosgrød med chia

Forb. tid 3 minutter
Tilb. tid 2 minutter
Samlet tid 5 minutter
Servings 1
Author Jeanette fra Grøntmad.dk

Ingredienser

  • 1 dl havregryn
  • 1 spsk chia
  • 1 spsk kokosmel kan udelades
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 2,5-3 dl mælk

Sådan gør du

  • Bland gryn, chia, kokos og vanilje i en dyb tallerken.
  • Tilsæt mælken og rør rundt.
  • Opvarm grøden 2-3 minutter i en microovn.

Noter

Grøden kan også laves i en gryde. Her blander du alle ingredienserne sammen, og lader grøden koge sig selv ind under lav varme. Tag gryden af blusset når grøden har den ønskede konsistens – du kan altid tilføje mere væske.
Top grøden med en syrlig æblekompot og granola.

Vil du følge med på de sociale medier?


Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3

Facebook – her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed.

Instagram – min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv.

Pinterest – her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en “pin” og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling.                                                                          

Reklamelink

Exit mobile version