Broccolideller
Servings: 16 stk.
Author: Jeanette fra Grøntmad.dk
- 400 gram broccoli jeg har brugt optøet broccoli fra frost - hvis du bruger frisk broccoli, skal du halvere mængden af mel.
- 1 rødløg
- 3 æg
- 100 gram fetaost
- 2 fed hvidløg
- 1/2 tsk salt
- 1 spsk oregano
- 1 spsk stødt chili
- 2 dl mel
- olie til stegning
Broccoli og løg hakkes helt fint. Jeg har brugt en minihakker.
Slå æggene ud i en skål.Mos feta med en gaffel og tilsæt det.Pres saften fra hvidløgene ud i skålen. Bland salt, oregano, chili og mel.
Mix alle ingredienserne sammen.
Varm en pande op med lidt olie på. Dellerne tilberedes ved medium varme.Placer dellerne med en ske. De bliver flade.De er færdige, når de er gyldne på begge sider.
- Broccolideller kan spises både kolde og varme.
- De kan eventuelt varmes et par minutter i ovnen inden servering.
- De kan bruges som alternativ til kød, og er også velegnede i eksempelvis en sandwich eller en burger.
- Brug dem i madpakken sammen med en salat, eller som en sund eftermiddagssnack.