Go Back

Karamel islagkage

Author: Jeanette fra Grøntmad.dk

Ingredienser

Kagebund

  • 4 æg
  • 100 gram smør
  • 100 gram mørk chokolade
  • 100 gram sukker

Karamel is

  • ½ liter fløde
  • 1 dåse dulce de leche
  • 5 stk karamel fudge
  • 2 stk marabou mælkechokolade svarende til 86 gram

Sådan gør du

Kagebund

  • Smelt smør og chokolade sammen.
    Lad det afkøle.
  • Del æggene i hvider og blommer.
  • Pisk æggehviderne stive med 40 gram sukker.
  • Pisk æggeblommerne lyse med 60 gram sukker.
  • Vend den afkølede chokolade med blommerne.
  • Vend herefter hviderne forsigtig i.
  • Put bagepapir i bunden af en springform.
    Smør siderne og drys dem med sukker.
  • Hæld dejen i formen.
  • Bag kagebunden ved 175° over/under varme i 30 minutter.
  • Når kagen er afkølet laves isen.

Karamel is

  • Pisk fløden let.
  • Tilsæt dåsen med Dulce de leche og pisk det hurtigt sammen.
  • Skær fudge og chokolade i mindre stykker.
    Tilsæt det til isen og rør rundt (du kan evt gemme lidt til at pynte med på toppen).
  • Fordel isen over kagebunden og sæt islagkagen i fryseren i minimum 6 timer.
  • Ved servering: Islagkagen har godt af at stå i 20 minutter inden der skæres i den.