Go Back
Linsedeller
Udskriv
5 fra 1 stemme

Linsedeller

Servings: 20 stk
Author: Jeanette fra Grøntmad.dk

Ingredienser

  • 150 gram røde linser
  • 4 dl vand
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 2 dl hvedemel
  • 2 dl havregryn
  • 3 tsk paprika
  • 2 tsk hvidløgskrydderi
  • 1 tsk basilikum
  • 1 tsk koriander
  • ½ tsk spidskommen
  • 1 tsk fint salt
  • ½ tsk peber
  • 1 løg
  • 100 gram hakket spinat jeg bruger det direkte fra frost
  • 3 æg
  • 150 gram hytteost
  • olie til stegning jeg bruger rapsolie

Sådan gør du

  • Skyl linserne grundigt i koldt vand.
    Bring vandet i kog med grøntsagsbouillonen og tilsæt linserne.
    Kog under låg i 20 minutter.
  • Bland mel og krydderier.
    (mel, havregryn, paprika, hvidløgskrydderi, basilikum, koriander, spidskommen, salt og peber)
  • Rør de udkogte linser sammen med fintsnittet løg og hakket spinat.
    Læg låg på gryden og lad det stå i 10 minutter.
  • Pisk æg og hytteost. Tilsæt krydderiblandingen.
    Rør det hele sammen med linserne.
    Lad din linsedej stå og trække i 30 minutter.
  • Form linsedellerne med en ske og steg dem i lidt olie til de har en lækker skorpe.
  • Jeg bager dem gerne færdige i ovnen inden servering - de skal have ca 20 minuter ved 220° varmluft.