.
Kære dig – velkommen til min lille opskriftssamling!
Mit navn er Jeanette, jeg er 35 år, lærer i folkeskolen og mor til 3 drenge i alderen 2-6 år. Jeg startede Grøntmad op i 2019. Det startede som et lille hobbyprojekt, hvor jeg kunne samle alle mine egne opskrifter, og efter kort tid, viste det sig, at andre også kunne få glæde af dem. Det synes jeg er mega fedt! Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, og det har givet anledning til mange nye opskrifter, som jeg håber du vil få glæde af.
Inspiration til hverdagen
Her på Grøntmad kan du finde inspiration til det lette og hurtige hverdagsmad. Jeg har fokus på at maden skal være velsmagende, hurtig at lave og fyldt med grøntsager. Nemt, lækkert og simpelt mad, som kan spises af hele familien – både store og små. Du kan finde opskrifter til mange forskellige lejligheder, noget er sundt og noget er usundt, men fælles for det hele er den gode smag.
Hvis du, ligesom jeg, har fokus på at få flere grøntsager sneget ind i hverdagens måltider, kan jeg anbefale dig at tjekke mine forskellige grøntsagsbrød og greenies ud. Du kan også finde en række af meget lette og simple tilbehørsretter til din aftensmad – både i form af salater og grøntsager, samt inspiration til forskelligt godt brød, og pandekager og vafler både med og uden grøntsager.
Tak fordi i følger med <3
Jeg er rigtig glad for, at der dagligt er mange, der klikker ind på min hjemmeside, jeg havde ikke forventet at så mange ville gøre brug af mine opskrifter – så tusind tak til jer 🙂 I er med til at gøre hele dette univers sjovt og udfordrende! Smid gerne en kommentar og nogle stjerner på mine opskrifter, det vil jeg sætte stor pris på.
Jeg håber du har lyst til at følge med på Instagram og Facebook – her deler jeg stort og småt, hverdagsøjeblikke, opskrifter og mine processor i madlavningen. Tag mig gerne, så jeg kan se hvad du får lavet i dit køkken! Jeg kan findes begge steder ved at skrive @grontmad i søgefeltet, men du kan også klikke på ikonerne herunder.
.
Tak fordi du læser med,
De kærligste hilsner fra Jeanette – Grøntmad
Du kan her læse min Cookie- og privatlivspolitik.
Kontaktoplysninger