
Broccolisalat med peanutbutterdressing – en skøn, flot, dejlig og noget atypisk broccolisalat. Denne salat består af mange dele, der kræver hver deres forberedelse, men det tager heldigvis ikke lang tid at lave noget af det. Salaten toppes med både soyamandler og sprøde edamame – du kan finde opskrifter på de enkelte dele her på siden.
Er du mere til den klassiske broccolisalat? Så kan du finde en opskrift på den ved at klikke her.

Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Broccolisalat med peanutbutterdressing
Ingredienser
Grønt
- 1 broccoli frisk!
- 1 lille forårsløg
- 2 syrlige æbler jeg har brugt granny smith
- peanutbutterdressing find opskriften længere nede på siden
- ¼ lime
- 1 håndfuld soyamandler find opskriften længere nede på siden
- 1 håndfuld sprøde edamamebønner find opskriften længere nede på siden
Sådan gør du
- Skær broccolien i små buketter. Skyl dem godt.Fordel broccolien på et fad / skål
- Snit forårsløget i tynde ringe og fordel over broccolien.
- Fordel halvdelen af dressingen over salaten, og pres også saften af ¼ lime hen over salaten.
- Top salaten med æbletern, mandler og edamamebønner.
Peanutbutterdressing
Ingredienser
- 4 spsk peanutbutter
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk limesaft
- 1 tsk honning
- 1-2 tsk soya alt efter hvor saltet din peanutbutter er
- vand
Sådan gør du
- Bland alle ingredienser sammen.Smag til.Juster mængden af vand efter hvilken konsistens du ønsker på din dressing.
Soyamandler
Ingredienser
- 100 gram mandler
- 1 spsk soya
Sådan gør du
- Bland mandler og soya på en pande.
- Steg mandlerne ved middelvarme til de er tørre.Det tager ca 5 minutter – hold øje med det og rør i det.
- Lad mandlerne afkøle.
Sprøde edamame
Ingredienser
- 200 gram frosne edamame uden bælg / mukimame
- 1 spsk olivenolie
- 3 spsk parmesan
- ½ tsk chiliflager
- ½ tsk salt
Sådan gør du
- Bland det hele i en skål.
- Spred bønnerne over et stykke bagepapir på en bageplade – hvis der ligger lidt parmesan mm i bunden af skålen, fordeles det ud over bønnerne.
- Bag bønnerne ved 200° varmluft i 20-25 minutter.Vend rundt i dem hver 10. minut.
Skriv et svar