Vi er helt vilde med grøntsagsbrød herhjemme. Denne version er med gulerod og blomkål. Det er både nemt og hurtigt at lave grøntsagsbrød, da det ikke kræver hverken æltning eller hævning som almindeligt brød gør. Og så skader det jo aldrig at få lidt ekstra grøntsager med i kosten, vel? 😉
Du kan finde flere forskellige slags grøntsagsbrød her på siden. Prøv også mine broccoli/spinatbrød og min meget populære spidskålstoast. Du kan også prøve min opskrift på cowboytoast – så kan du få opfyldt behovet for junkfood på en sundere måde 😀
Er det mad for børn? Ja! Eller skal jeg lave noget andet til dem? Nej!
Mine børn spiser den samme mad som os voksne. På deres tallerkener ligger tingene dog opdelt i stedet for bygget ovenpå hinanden. Børnene spiste denne dag kødet og bønnefritterne for sig, med grøntsagsstave af peberfrugter og agurker til og med smør på brødet. På min tallerken placerede jeg et brød nederst, smurte det med hummus og byggede op med spidskål, feldsalat, kyllingekebab, peberfrugter, agurk og lidt chilimayo på toppen. Bønnefritterne spise jeg ved siden af med lidt aioli til. På den måde kan man let lave maden både voksen- og børnevenlig med de samme ingredienser, blot præsenteret forskelligt.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Grøntsagsbrød med gulerod og blomkål
Ingredienser
- 300 gram blomkål
- 150 gram gulerod
- 3 æg
- 1 spsk olie
- ½ dl mælk
- 75 gram pikantost
- 75 gram revet cheddarost
- 1 dl havregryn
- ½ dl hvedemel
- ½ dl fuldkornshvedemel
- 2 tsk paprika
- 1 tsk oregano
- 1 tsk salt
- 1 tsk bagepulver
Sådan gør du
- Hak blomkål og gulerødder i en minihakker.(alternativt kan de rives)
- Bland grøntsagerne med æg, olie, mælk, pikantost og revet cheddarost.Rør rundt i det til du har en ensartet masse.
- Bland havregryn, mel og krydderier med bagepulveret. Sørg for at der ikke er nogen klumper i blandingen.Rør sammen med grøntsagerne.
- Put bagepapir på en bageplade og form dine brød i ønsket størrelse.Jeg har her placeret to store spiseskefulde ved siden af hinanden og glattet det ud til 6 store grøntsagsbrød.
- Bag i midten af ovnen ved 200° over/under varme i 30 minutter.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Karen Marie Kjær Jensen
Ser lækkert ud
Jeanette fra Grøntmad.dk
Tusind tak 🙂
Sikke en dejlig besked at få. God dag til dig.