
Hvid chokolade granola er syndigt god. Jeg har serveret den flere gange, når vi har gæster til brunch, og hver gang bliver jeg spurgt, hvor jeg har købt den henne. Den ser ikke ud af meget, men den er tilpas sød og med en skøn smag af hvid chokolade.
Vi køber kun en sjælden gang i mellem granola eller müsli, og bliver hver gang skuffede over smagen. Derfor er den hjemmelavede granola en fast ting i vores køkken. Jeg laver altid et par forskellige af gangen, så er der til lang tid, og man kan variere, hvilken smag man vil have på sin morgenmad. Vi bruger det ovenpå havregryn og skyr. Hvid chokolade granola er en rigtig børnefavorit.
Du kan her finde mange flere opskrifter på granola.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Hvid chokolade granola
Ingredienser
- 3 spsk kokosolie
- 1 spsk lys sirup
- 4 dl havregryn
- 3 dl poppet quinoa
- 1 tsk vaniljesukker
- 100 gram pekannødder
- 120 gram hvid chokolade
Sådan gør du
- Smelt kokosolie og sirup på en pande.
- Bland havregryn, quinoa, vaniljesukker og groft hakkede pekannødder.Hæld de på panden og vend godt rundt i det.
- Fordel det hele på en bradepande med bagepapir.
- Bag i midten af ovnen ved 180° over/under varme i 15 minutter.Vend rundt i det for hver 5. minut.
- Træk bagepapiret over på en rist.
- Fordel hakket hvid chokolade over den varme granola.Vend rundt i det når chokoladen er smeltet (efter ca 5 minutter).

- Når granolaen er afkølet, opbevares den i en tætsluttet beholder.


Skriv et svar