Juletiden er over os, og ligesom i så mange andre familier, så hygger vi os også med mad i lange baner.. Det er bare en del af den danske julehygge!
Jeg elsker at stå i køkkenet og lave forskellige små-projekter, som eksempelvis at pynte en kage. I dette indlæg handler det om julekage. Jeg er dog ikke nogen kage-haj, så det foregår på et meget lavt niveau, og jeg tænker at alle kan være med her 🙂
Det her, det er lige sådan noget jeg kan overskue med børn rendende om benene!
RUDOLF kager
Her har jeg blot lavet en portion black magic kage, fordelt dejen i to springforme og bagt dem. Kagen er toppet med en chokolade mousse fra Dr. Oetker.
Det næste step er at skære kagen ud – jeg har vurderet at 12 stykker ville være passende. På hvert stykke er der i enden sat en chokolade kringle fra Toms, to hjemmelavede glasurøjne og en Smarties chokoladeknap som næse. Som i kan se på billedet så løber næsen lidt ud – så vent med at pynte til lige inden servering 😀
Den anden kage pyntede jeg således:
Juletræskager
(se beskrivelse af kagen her ovenfor, og beskrivelse af pynten under billederne)
Ved juletræskagerne er jeg igen startet med at skære kagen ud i 12 stykker, for derefter at pynte kagen. Jeg har brugt en grøn pynteglasur fra Dr. Oetker til at tegne “stregen” ned igennem hvert stykke kage. Derefter har jeg brugt forskelligt krymmel til at pynte “træet” med: Stjerner i hvid og blå, kugler i hvid, lyserød og blå.
Jeg har desværre oplevet at glasuren kan smelte ind i kagen, så her vil jeg også anbefale at du ikke pynter i for god tid. På billederne her har de dog stået et par timer på køl uden problemer.
Prikkede hjerter
Denne fremgangsmåde er til dig der virkelig godt kan lide at bruge god tid og kræse for detaljerne – jeg må indrømme at jeg opgav inden jeg havde lavet 10… Ikke fordi det er svært, men det tager længere tid end min tålmodighed lige var til 😀
Du skal have to gode udstiksdeje – jeg har blot brugt en opskrift fra Amo’s julebog. Rul hver dej ud, og prik en masse huller i dejen. Gør det ved begge deje og skift du lyse huller ud med mørke dutter og omvendt. Jeg har brugt en almindelig rund tyl til formålet.
Når du har byttet “dutterne” rundt har du to prikkede deje (se billede 3 herunder). Jeg har med let hånd kørt kagerullen henover for at samle de to farver, inden jeg brugte min hjerte-udstikker til at stikke ud på helt normalvis.
Det er et mega hyggeligt projekt, men det kræver tålmodighed og en god kop kaffe 🙂
Jordbærnissehuer
Jordbærnissehuer er helt simple og meget hurtige at lave!
Det er et jordbær dyppet i hvid chokolade, hvor der sættes en halv mini-skumfidus på toppen. Voila.
Du kan finde en mere uddybende beskrivelse her: Jordbærnissehuer
Banannisser
Her er noget som børnene elsker! Kønne er de ikke – men for et barn betyder det knap så meget.
Jeg har delt bananerne i 3, placeret dem på et fad og lagt en jordbærnissehue ovenover. Bananerne har derefter fået glasurøjne (størknet glasur med et stykke krymmel som pupil) og Smarties næser. Begge dele sat fast med et lille dup smeltet hvid chokolade. Simpelt, skrøbeligt og sjovt.
Du kan finde en mere uddybende beskrivelse her: Banan-nisser
Skriv et svar