Go Back
Chunky chokolade granola
Udskriv
5 fra 1 stemme

Chunky chokolade granola

Author: Jeanette fra Grøntmad.dk

Ingredienser

  • 40 gram kokosolie
  • 40 gram sirup
  • 50 gram mørk chokolade
  • 200 gram havregryn
  • 100 gram mel
  • 20 gram kakaopulver
  • 25 gram rørsukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 50 gram mandler
  • 75 gram blødt smør
  • 25 gram hvid chokolade
  • 25 gram lys chokolade

Sådan gør du

  • Smelt kokosolie, sirup og mørk chokolade.
    Jeg opvarmer det 30 sekunder i mikroovnen, og så smelter det sidste chokolade af sig selv.
  • Bland havregryn, mel, kakaopulver, rørsukker og vaniljesukker.
  • Hak mandlerne fint og bland dem med de øvrige tørre ingredienser.
  • Hæld den smeltede olie/chokolade blanding over og bland det godt rundt.
  • Skær det bløde smør i små tern, og masser det ind i granola-massen.
    Det giver en masse der hænger let sammen - hvilket giver de store stykker i det færdige resultat.
  • Fordel over en bageplade med bagepapir.
    Pas på ikke at "mose" klumperne for meget ud.
  • Bag ved 150° over/under varme i 35 minutter.
    Efter 30 minutter, skal du vende forsigtigt rundt i det.
  • Hak hvid og lys chokolade i små tern.
    Fordel det over din chunky granola når den er afkølet.