Chunky chokolade granola. Wooow. Lad os lige lægge janteloven lidt til side – for når du har lavet det her, så får du brug for at klappe dig selv på skulderen af ren begejstring!
Chunky chokolade granola er et forsøg på at genskabe de meget sukkerholdige, og vildt gode, chokolade granolaer / müsli / crüsli du kan finde på hylderne i ethvert supermarked.
Vi tager i sommerhus et par gange om året, og der har vi nogle enkelte madvarer med, som vi normalt ikke har derhjemme. Børnene plejer at få nogle chokoflakes af en art, og vi voksne plejer at gå efter en chunky chokolade granola. Gerne med 3 slags chokolade. Jaja, skal det være med sukker, så går vi også all in 😉
For at få den rigtige sødme og nærmest kageagtige smag, så kommer man ikke udenom en vis mængde sukker.. Det finder du også i min version. Hvis du gerne vil lave den lidt mere sunde granola, så kan du lave den kakaogranola. Den spiser vi til hverdag og den er kun sødet af honning.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Chunky chokolade granola
Ingredienser
- 40 gram kokosolie
- 40 gram sirup
- 50 gram mørk chokolade
- 200 gram havregryn
- 100 gram mel
- 20 gram kakaopulver
- 25 gram rørsukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 50 gram mandler
- 75 gram blødt smør
- 25 gram hvid chokolade
- 25 gram lys chokolade
Sådan gør du
- Smelt kokosolie, sirup og mørk chokolade.Jeg opvarmer det 30 sekunder i mikroovnen, og så smelter det sidste chokolade af sig selv.
- Bland havregryn, mel, kakaopulver, rørsukker og vaniljesukker.
- Hak mandlerne fint og bland dem med de øvrige tørre ingredienser.
- Hæld den smeltede olie/chokolade blanding over og bland det godt rundt.
- Skær det bløde smør i små tern, og masser det ind i granola-massen.Det giver en masse der hænger let sammen – hvilket giver de store stykker i det færdige resultat.
- Fordel over en bageplade med bagepapir.Pas på ikke at "mose" klumperne for meget ud.
- Bag ved 150° over/under varme i 35 minutter.Efter 30 minutter, skal du vende forsigtigt rundt i det.
- Hak hvid og lys chokolade i små tern.Fordel det over din chunky granola når den er afkølet.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Birgitte
Woow! Sikke en lækker granola – lige så god som dem fra butikkerne, som man efterhånden skal være millionær for at have råd til. Tusind tak
Jeanette fra Grøntmad.dk
Tusind tak, Birgitte 😀
Dejligt du kan få glæde af opskriften.
Kh Jeanette