Go Back

Mors bedste rugbrød

Servings: 1 rugbrød
Author: Jeanette fra Grøntmad.dk

Ingredienser

Dag 1

  • 5 dl vand
  • 1 dl hvidtøl
  • 1 dl surdej
  • 50 gram skårne rugkerner
  • 100 gram hvedemel
  • 100 gram speltmel
  • 100 gram rugmel
  • 1 spsk salt

Dag 2

  • 2 dl vand
  • 1 tsk madkulør
  • 50 gram solsikkekerner
  • 120 gram hørfrø
  • 175 gram 5-kornsblanding
  • 150 gram rugmel

Sådan gør du

Dag 1

  • Bland alle ingredienserne.
  • Tag 1 dl fra og opbevar den i køleskabet.
    (det er din surdej til næste gang - hvis du skal bage igen indenfor et par dage, kan du opbevare den på bordet)
  • Sæt et vådt klæde over blandingen og lad den stå 12-24 timer ved stuetemperatur.

Dag 2

  • Tilsæt alle ingredienserne til din dej fra i går.
  • Ælt dejen i 5-10 minutter på røremaskine.
  • Klargør din form 2 liters form og hæld dejen herover i.
    Dæk den med enten et vådt klæde eller film.
  • Lad dit rugbrød stå ved stuetemperatur i 2-6 timer.
    Det er bageklar, når du kan tælle 6 små luftbobler i overfladen.

Bagning

  • Prik dejen i bund flere steder med en kødnål.
  • Bag rugbrødet ved 175° varmluft i halvanden time.
    Rugbrødet er færdigt når det har en kernetemperatur på 98°.
  • Lad brødet afkøle før du begynder at skære i det.

Noter

Den første gang du laver rugbrødet
Du kan enten bruge en anden surdej eller tilføje 10 gram gær i blandingen på dag 1. Den bedste smag får du selvfølgelig med surdej, men den har du så til rådighed fra anden gang du bager rugbrødet.