Brownie uden sukker – her kan en diabetiker også være med på et stykke.
Kagen er lavet med erythritol og mandelmel i stedet for sukker og hvedemel, hvilket giver den et lavt antal kulhydrater. Min brownie uden sukker er derfor egnet til diabetikere og andre der spiser low carb.
Kan har en lille kølende effekt, det kan ikke undgås, når man bager med erythritol. Det er dog så lidt at mine børn spiste hele kagen uden at kommentere på det.
Jeg nåede at fryse et stykke ned, så jeg kunne teste om kagen stadig er frisk efter en tur i fryseren. Det er den. Så jeg har nu lavet en ekstra kage, som er blevet frosset ned i portioner. På den måde kan jeg også få et stykke kage, når resten af familien skal have noget sødt.
Jeg har skåret min brownie i 16 stykker, og det syntes jeg er en passende størrelse. Så kan man tage 1-2 stykker af gangen.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Brownie uden sukker
Ingredienser
- 2 æg størrelse m/l
- 1 tsk vaniljepasta
- ½ dl vand
- ¾ dl kokosolie
- 2½ dl mandelmel
- 1 dl bagekakao
- 1½ dl erythritol
- 1 tsk bagepulver
- ½ tsk salt
Sådan gør du
- Pisk æg, vaniljepasta og vand sammen.
- Smelt kokosolien. Den skal ikke være varm, blot flydende.Tilsæt det og pisk igen.
- Tilsæt de øvrige ingredienser.Pisk til det hele er godt blandet sammen.
- Beklæd en form med bagepapir (min form er 21×21 cm).Fordel dejen heri.
- Bag kagen i midten af ovnen ved 175° i 20 minutter.
Noter
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar