Uhm! Broccolisalat er en sikker vinder ved os. Det har i mange år været en salat vi fik nytårsaften, men den bliver altså også lavet resten af året. Jeg synes salaten passer rigtig godt til “kød og kartofler”.
Du kan her finde flere opskrifter på gode salater.
For variation kan du eksempelvis bytte solsikkekernerne ud med peanuts, tilføje revet cheddarost eller putte rosiner i. Broccolisalat kan laves på mange måder, men her får du opskriften på min favoritversion.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Broccolisalat
Ingredienser
Broccolisalat
- 1 mellemstor broccoli
- ½ lille rødløg
- 2 spsk solsikkekerner
- 100 gram bacon
Dressing
- 1 dl cremefraiche, 9%
- 2 tsk sukker
- 1 tsk citronsaft
Sådan gør du
Klargøring af de enkelte dele til broccolisalaten
- Skær broccolien ud i små buketter, skyl buketterne grundigt. Du kan rengøre bukketterne ved at ligge dem i vandbad i en skål. Efter 10 minutter vil du typisk se en del jordrester i bunden af skålen. Gentag indtil vandet forbliver rent.
- Snit rødløget fint.
- Steg bacon sprødt og lad det afkøle på et stykke køkkenrulle.
- Bland ingredienserne til dressingen og stil den i køleskabet.
Opbygning af broccolisalat
- Læg et lag broccoli i bunden af dit fad / skålen.Drys med rødløg, solsikkekerner og bacon.Fordel et lag dressing over salaten.Gentag.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar