Grønkålssalat med jordbær er en virkelig skøn kombination til en af sommerens salater. Det vigtigste ved en salat med kål er, at du får bearbejdet kålen så fibrene blødgøres. Det er heldigvis let og hurtigt lige at massere dem bløde 🙂
For mig er en af sommerens lækreste delikatesser de danske jordbær. De kan spises som de er, i salater, på kager, eller helt simpelt bare med mælk og fløde til. Vi forsøger selv at dyrke lidt jordbær, men det går faktisk bare overhovedet ikke godt med det, så vi køber os i stedet fattige i dem hen over sommeren… Så er der heldigvis andre ting vi er gode til 😀
Du kan nyde grønkålssalat med jordbær en dejlig sommeraften med grill, venner og vin. Jeg har også flere salater der egner sig godt til sådan en aften, se blandt andet min mangosalat, vandmelonsalat og frisk sommersalat.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Grønkålssalat med jordbær
Ingredienser
- 100 gram frisk grønkål ca 2 store håndfulde (snittet)
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk citron
- 1 stk hjertesalat
- 1 syrligt æble
- 1 avokado
- 200 gram jordbær
- 50 gram ostetern jeg bruger en gouda med oliven
Sådan gør du
- Skyl grønkålen og snit den i små blade.
- Bland olivenolie og citron.Hæld blandingen over grønkålen.Masser dressingen ind i grønkålen, så fibrene bliver blødgjort.
- Snit hjertesalaten og bland den sammen med grønkålen.Anret det i et fad / en skål.
- Skær æble og avokado i små tern og fordel over salaten.
- Top salaten med jordbær og ostetern.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar