Havregrynsmuffins med bær er en af mine foretrukne eftermiddags-godter. De er gode at have med på arbejde, fordi de er nemme og hurtige at spise på farten i en travl hverdag. Havregrynsmuffins med bær smager godt og giver det skud energi, der skal til, så man kan klare sig godt igennem eftermiddagen.
Jeg laver gerne en stor portion, og opbevarer dem i fryseren. Jeg pakker dem ned med 2 i hver, så er de lige til at tage med om morgenen.
Af lignende opskrifter kan du finde mere inspiration i mit bagt grød med blåbær og denne med gulerod.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Havregrynsmuffins med bær
Ingredienser
- 3 bananer
- 3 æg
- 3 dl havregryn
- 1 tsk honning
- 1 tsk vaniljesukker
- ½ tsk kardemomme
- 2 tsk bagepulver
- bær eksempelvis blåbær, hindbær eller skovbær
Sådan gør du
- Afmål alle ingredienserne og blend.
- Hæld dejen i muffinsforme.
- Fordel lidt bær ovenpå hver muffin.
- Bag ved 200° over/under varme i 30 minutter.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Anja
Har du et alternativ for banan?
Jeg bryder mig ikke om banan – hverken lugten eller konsistensen. Så hver gang jeg ser en opskrift med banan bladrer jeg videre.
Men måske du har et alternativ lige ved hånden?
Jeanette fra Grøntmad.dk
Hej Anja
Du kan prøve at putte lidt creme fraiche i i stedet for. Det er dog ikke noget jeg har afprøvet…
Venlig hilsen Jeanette