Salat med hvidløg og ristet knas er en lækker sammensætning, hvor det søde, det salte og det stærke fra hvidløgene forenes. Jeg elsker de små syltede hvidløg i en salat, så derfor var det også på tide at få sammensat en salat med dem i. Hvidløgene er altid at finde i en salatbar, så hvorfor ikke også bruge dem direkte i en færdigblandet salat? 🙂
Denne salat med hvidløg og ristet knas, er sammensat af nogle meget enkle og klassiske ingredienser. Eksempelvis agurk, tomat og ærter. Det er i kombinationen af det hele, at salaten bliver spændende.
Jeg har en del forskellige salater her på siden, dem kan du tjekke ud ved at klikke her.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Salat med hvidløg og ristet knas
Ingredienser
Salat
- 30 gram spinat
- 30 gram feldsalat
- 75 gram agurk
- 6 cherry tomater
- ½ rødt æble
- 30 gram ærter
- 30 gram hvidløg med paprika og chili fra Svansø
- 30 gram salatost i tern med persille og hvidløg fra Karoline Køkken
Ristede kerner
- 2 tsk grovvalsede havregryn
- 1 tsk solsikkekerner
- ½ tsk sesamfrø
- ¼ tsk birkes
Sådan gør du
Salat
- Skyl og anret spinat og feldsalat på et fad.
- Snit agurk, tomater og æble og anret også det på fadet.
- Fordel ærter, hvidløg og salatost ovenpå.
- Dryp et par teskefulde af væden fra hvidløget ud over salaten som en dressing.
Ristede kerner
- Rist kerner på en tør pande til havregrynene har fået en gylden farve.
- Drys over salaten.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar