Spidskålssalat er en rigtig lækker efterårssalat.
Denne salat har mange forskellige smagsnuancer, der gør, at den er rigtig spændende. Den indeholder både sødt, salt og surt. Salaten er også fin med de forskellige grønne nuancer.
Denne spidskålssalat består af en bund af spidskål og feldsalat, det vendes i en simpel dressing. Herefter kommes de andre ingredienser ovenpå. På toppen fordeles nogle soyaristede kerner og frø – det spiller bare rigtig godt sammen.
Jeg har flere gode efterårssalater, du kan blandt andet prøve at lave denne gulerodssalat med bagte gulerødder eller en råkostsalat med rødbede.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Spidskålssalat
Ingredienser
Salat
- 1/2 spidskål
- 1/2 pakke feldsalat
- 2 æbler
- 2 håndfulde tranebær
- feta
- 1/2 lime (saften herfra)
Soyaristet knas
- 3 spsk solsikkekerner
- 1 spsk sesam
- 1 spsk soya
Dressing
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk honning
Sådan gør du
Soyaristet knas
- Bland solsikkekerner, sesamfrø og soya på en pande. Rist det ved svag til mellem varme i ca 10 minutter. Pas på at det ikke brænder på.Lad knasen afkøle inden det bruges på salaten.
Dressing
- Bland olie og honning. Hvis du bruger en fast honning, skal du lade det stå i 10 minutter til honningen er blødt op i olien (det betyder ikke noget at det ikke er helt opløst).
Salat
- Snit spidskål i tynde strimler.Skyl feldsalaten.Bland spidskål og feldsalat med dressingen. Vend det godt rundt så dressingen fordeles.
- Snit æblerne i mindre tern. Bland halvdelen med salaten, og gem resten til toppen.
- Fordel salaten i en skål.Pres saften fra en halv lime over salaten.
- Top salaten med de resterende æbler, tranebær, de soyaristede kerner og feta.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar