Sprøde edamame snacks er en hurtig og nem måde at få lidt lækkert på. Det er lavet i mikroovnen og består kun af frosne edamamebønner og salt. De bliver lækre sprøde og fungerer både godt som en saltet snack mellem måltiderne og som topping ovenpå en salat.
Jeg har lavet dem en del gange, og de er et hit ved både børn og voksne. Nuvel, børnene har skepsis skrevet i hele ansigtet – men når først de smager, så forsvinder de sprøde edamame snacks hurtigt 😉
Af andre lignende snacks kan du også lave sprøde kikærter og grønkålschips.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Sprøde edamame snacks
Ingredienser
- frosne edamamebønner
- groft salt
- evt krydderier
Sådan gør du
- Hæld bønnerne i en dyb tallerken.Giv dem 2 minutter i mikroovnen.
- Tag tallerkenen ud og rør rundt i bønnerne med en ske.Drys med groft salt.
- Bønnerne skal nu tilberedes med 1 minut af gangen. For hvert minut skal der røres rundt i dem, så de ikke sætter sig fast til tallerkenen eller hinanden.Fortsæt til de er sprøde.(mine plejer at være klar efter 6 minutter)
Noter
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Maja Reng
De er godkendt herhjemme; imponerende nemme at lave og smager rigtig godt
Jeanette fra Grøntmad.dk
Tak søde Maja