
Surdejsboller med malt er rigtig lækre. Der er ikke meget arbejde i at lave dem, men det kræver selvfølgelig at du har en bageklar surdej og god tid til hævning. Godt brød tager tid 🙂
Jeg synes surdejsboller med malt egner sig rigtig godt som en pålægsbolle eller som tilbehør til aftensmaden. De er også rigtig gode til tapas.
Af andre brød med malt kan du også prøve mine sandwichstykker eller mine små kuvertbrød med mørkt maltmel.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Surdejsboller med malt
Ingredienser
Autolyse
- 400 gram hvedemel
- 100 gram rugmel
- 400 gram vand
Dejen
- 10 gram gær
- lidt vand
- 150 gram surdej
- 14 gram salt
- 40 gram lyst maltmel
- 2 spsk olie
- 1 spsk lys sirup
Sådan gør du
- Bland ingredienserne til autolyse.Rør det sammen med din hånd.Lad det stå 1 time på køkkenbordet.
- Opløs gæren i en smule vand.Tilsæt de resterende ingredienser.Rør det sammen på maskine i 5 minutter.
- Sæt enten film eller et vådt klæde over skålen, og stil dejen til hævning i 6 timer på køkkenbordet.
- Opvarm ovnen.Du kan enten lade ovnen varme op med et bagestål, eller lade en af bagepladerne blive i ovnen, så denne varmes op.
- Drys bordet med mel og hæld dejen herud på.Hak 14 boller ud af dejen og placer dem på et stykke bagepapir.
- Flyt bagepapiret over på den varme plade i ovnen.Bag brødene ved 260° varmluft i ca 10 minutter.
Skriv et svar