
Citrontærte med marengs er en super lækker og frisk kage. Den har en skøn syrlighed fra den hjemmelavede lemoncurd og en sødme fra den brændte marengs.
Jeg har en familie, der elsker syrlige kager som denne citrontærte med marengs.
Du kan også prøve at lave nogle af mine andre sommerlige tærter. Du får her opskriften på hindbærtærte og jordbærtærte.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Citrontærte med marengs
Ingredienser
Mørdej
- 200 gram hvedemel
- 50 gram mandelmel kan erstattes af hvedemel
- 75 gram flormelis
- 120 gram koldt smør
- 1 æg
Lemoncurd
- 150 gram sukker
- 3 øko citroner
- 3 æg, m/l
- 50 gram smør skåret i tern
Marengs
- 250 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 3 stk æggehvider svarende til 100 gram
Sådan gør du
Mørdej
- Bland hvedemel, mandelmel og flormelis sammen.
- Tilsæt koldt smør i små tern, og ælt det ind i melblandingen.
- Tilsæt ægget og ælt dejen hurtigt sammen.
- Sæt dejen på køl i 1 time.
- Rul dejen ud på et stykke bagepapir. Dejen er blød af en mørdej at være.Placer din form på hovedet ovenpå mørdejen, og vend det hele om, så dejen lander nede i formen.Sørg for at mørdejen ligger sig helt ned i kanten på din form.Tryk kanten af dejen rundt langs formens kant, og fjern det overskudende dej.Prik bunden af dejen med en gaffel.
- Bag i ovnen ved 180° over/under varme i 20 minutter.
Lemoncurd
- Afmål sukker i en lille gryde.
- Tilsæt revet citronskal fra 2 citroner.
- Pres saften fra 3 citroner og si den ned i gryden.(Hermed undgår du kerner og pulp)
- Pisk 3 æg og si også dem ned i gryden.(Hermed undgår du strengene fra æggene)
- Opvarm massen ved svag-medium varme, og rør rundt i det med en dejskraber.
- Når du kan mærke at sukkeret er opløst, tilsætter du smørret i små tern.Fortsæt med at røre.Når smørret er smeltet i citronmassen, vil det efter kort tid begynde at tykne.
- Hæld din lemoncurd ud over din mørdejsbund.
- Lad det hele afkøle.
Marengs
- Pisk sukker, vaniljesukker og æg stift.
- Fordel din marengs ovenpå tærten.Jeg har sprøjtet det ud med en sprøjtepose, men du kan også glatte det ud med en dejskraber.
- Brænd din marengs let med en gasbrænder.
Skriv et svar