Kender du en TikTok wrap?
Egentlig er det bare en måde sjov måde at lave din wrap om til en lækker sandwich eller toast. Trenden går ud på at smøre den med noget lækkert, folde den korrekt og opvarme den i eksempelvis en paninigrill.
Måden den foldes på, er ved at klippe halvvejs ind, imellem det jeg herunder beskriver som del 1 og del 4. Du folder nu del 1 op over del 2. Videres over del 3 og til sidst ned over del 4. Så har du en wrap foldet som på billedet herover.
Jeg kommer her med 5 forskellige forslag til, hvad du kan putte i din TikTok wrap.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Wrap 1
- Smør første del med ketchup og drys med organo.
- På den næste del drysser du revet mozzarella.
- Den tredje del dækkes af pepperoni.
- Den sidste fjerdedel er med salat og peberfrugt.
- Fold pandekagen som beskrevet i teksten, og varm den i en panini.
Wrap 2
- Smør det første stykke med peberfrugtpesto.
- Placer to skiver seranoskinke på anden del.
- Ved siden af lægger du skiver af frisk mozzarella.
- Nederst et godt lag spinat.
- Fold pandekagen som beskrevet i teksten, og varm den i en panini.
Wrap 3
Jeg har her brugt min rødbedepandekage. Denne kan også spises kold (ligesom en sandwich).
- Smør første del med basilikumspesto.
- Ovenover placerer du et par skiver ost.
- Dernæst hamburgerryg.
- På den sidste del lægger du feldsalat.
- Fold pandekagen som beskrevet i teksten, og varm den i en panini.
Dessert wraps!
Wrap 4
- På den første del smører du med nutella og drysser med kokosmel.
- Den anden del dækkes af skiver af banan.
- Her ligger du en masse små skumfiduser.
- Til sidst smører du med et tyndt lag naturel smøreost og hakkede mandler.
- Fold pandekagen som beskrevet i teksten, og varm den i en panini.
Wrap 5
- På den første del smører du med peanutbutter.
- Den anden del dækkes af skiver af banan.
- På det næste stykke placeres lidt godt chokolade.
- Til sidst smøres der med jordbærmarmelade.
- Fold pandekagen som beskrevet i teksten, og varm den i en panini.
Skriv et svar