Boller i karry er en rigtig dansk klassiker, der altid vækker begejstring ved mine børn. Det er en ret de ofte ønsker på madplanen.
Når vi får boller i karry, serverer jeg altid grøntsager til. Jeg synes det smager rigtig godt sammen med karrysovsen. Jeg erstatter også ofte halvdelen af risene med blomkålsris.
Af andre meget populære retter herhjemme, kan også nævnes kål lasagne og paprikagryde.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Boller i karry
Ingredienser
Kødboller
- 500 gram kalve- og svinefars
- 2 dl mælk
- 1 dl hvedemel
- 1 æg
- ½ tsk hvidløgskrydderi
- ½ tsk paprika
- 1 tsk løgkrydderi
- 1 tsk salt
- ½ tsk peber
Karrysovs
- 1 spsk smør
- 1 løg
- 1 syrligt æble
- 2 spsk madras karry
- ½ spsk gurkemeje
- 3 spsk hvedemel
- 1 liter kogevand fra kødbollerne
- 2 dl fløde
- ½ tsk salt
- ¼ tsk peber
Til servering
- ris
- evt. grøntsager kogte broccoli, dampede bønner, blomkålsris, en salat…
Sådan gør du
Kødboller
- Bland alle ingredienserne til kødbollerne, og ælt det godt sammen. Jeg bruger min håndmixer til det.
- Sæt kødet på køl i minimum 30 minutter.
- Find din største gryde frem (jo større overflade, jo hurtigere kan du koge alle kødbollerne).Bring vand med salt i kog.
- Form små kødbollerne af farsen. Jeg bruger en våd teske og min håndflade til at forme med – sæt dem direkte ned i det kogende vand.Kødbollerne falder ned i bunden af gryden, og efterhånden som de begynder at være kogte, vil de poppe op til vandoverfladen. Herefter går der ca. 5 minutter før de er kogt færdigt.
- Gem kødbollerne på en tallerken til senere.Gem også 1 liter af kogevandet.
Karrysovs
- Smelt smør på panden.
- Riv løg og æble.Lad det svitse på panden til løgene er bløde.
- Tilsæt krydderier og mel.Vend det hele godt rundt.
- Tilsæt vandet og kog det op. Pisk i det undervejs.
- Put fløde i.Smag til med salt og peber.
Til servering
- Kog risene og tilbered eventuelt grøntsager.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar