
Bounty køleskabsgrød er en simpel morgenmad, der røres sammen aftenen før.
Jeg er typen der (lige meget hvor tidligt jeg står op), først kommer ud af døren i sidste øjeblik. På mirakuløs vis kommer jeg altid frem på arbejde til tiden, men når jeg er så langsom til at komme ud af døren om morgenen, så har jeg de fleste morgener brug for en morgenmad, der bare står klar. Med en køleskabsgrød, har jeg altid muligheden for blot at tage min morgenmad med og spise den i min formiddagspause.
Grøden her er med kokos og kakao. Bounty køleskabsgrød er til dig, der elsker chokolade 😉
Hvis du er mere til en frisk gang morgenmad, kan du lave denne med vanilje og jordbær. Jeg skifer gerne mellem smagene, og kan også anbefale denne med peanutbutter.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Bounty køleskabsgrød
Ingredients
- 1 dl havregryn
- 1 spsk chia
- 1 spsk usødet kakao
- 1-2 spsk kokosmel
- 2 dl mælk
- 1 dl yoghurt skyr med kokos
Instructions
Aften
- Havregyn, chiafrø, kakao, kokosmel og mælk blandes sammen.Sæt blandingen på køl i en beholder med låg.
Morgen
- Tilsæt yoghurten og rør hele grøden godt rundt.
- Top eventuelt med kokos, bær, nødder, granola eller andet crunchy.
Skriv et svar