
Mmmh, broccolisuppe er en favoritspise i de kolde måneder. Vi elsker suppe herhjemme. Det er helt vildt, hvor meget suppe de små kan køre ind 😀
Jeg har suppe på madplanen en gang i ugen i vinterhalvåret. Dels fordi det er let og hurtigt at lave, og dels fordi det er en kalorielet ret, da hovedingrediensen er grøntsager. Derudover er det i de kolde måneder rart med aftensmad, man kan varme sig på ovenpå en lang dag.
Broccolisuppe og tomatsuppe er de supper vi får oftest. De smager begge skønt, de er nemme at lave og hele familien nyder måltidet. Du kan her finde inspiration til andre supper.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Broccolisuppe
Ingredienser
- ½ liter vand
- 1 tsk groft salt
- 4-6 kartofler
- 2 terninger oksebouillon
- 1 pose frossen broccoli (600 gram)
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- ½ tsk peber
- 400 gram bacon tilbehør
- 4 pandepølser tilbehør
- 4 skiver ristet rugbrød eller rugbrødschips med salt tilbehør
Sådan gør du
- Bring vandet i kog og tilsæt salt og kartofler. Kog i ca 10 minutter.
- Når kartoflerne er lige ved at være møre, tilsætter du boullion, broccoli, løg og hvidløg i gryden. Lad det simre i 10 minutter.
- Blend suppen. Hæld det hele tilbage i gryden og smag til med salt og peber.
- Server med stegte pølser, bacon og ristet rugbrød.
Skriv et svar