
Laksetærte med spinat – velkommen til opskriften på en af mine livretter!
Vi elsker tærte herhjemme. Fyldet kan let varieres og alle ingredienserne kan laves i forvejen, så det “bare” er at smække tærten sammen i sidste øjeblik og smide den i ovnen. Herhjemme er det oftest mig, der tager børnene med til fritidsaktiviteter, og når manden så er hjemme, og skal have aftensmaden på bordet til vi kommer hjem, ja så skal det altså helst være en ret, der bare kan sættes i ovnen, så han ikke skal koncentrere sig om andet end at dække bord… Mon jeg er den eneste, der har så håbløs en køkken-mand? 😉
Udover at laksetærte med spinat er perfekt aftensmad de dage det skal være let, så er det også en mega lækker frokostret. Tærte serveres her i huset gerne sammen med et fad gnavegrønt og en let salat.
…Denne laksetærte med spinat har jeg haft serveret for min mødregruppe, og de var så vilde med den, og der faktisk røg 1/2 tæret pr mand – godt jeg havde lavet rigeligt med mad! 😀
Prøv også denne tærte med skinke og porrer, eller mine små minitærter der er perfekte til en madpakke.
[wptb id=5703]Laksetærte
Ingredients
Grov tærtebund
- 120 gram hvedemel
- 80 gram grahamsmel
- ¼ tsk fint salt
- 75 gram blødt smør
- 1 dl creme fraiche
Laksefyld
- 2 laksefileter
- 100 gram helbladet spinat
- 250 gram hytteost
- 2 æg
- 2 tsk muskatnød
- ¼ tsk salt
- 75 gram revet mozzarella
Instructions
- Alle ingredienserne til dejen blandes sammen. Ælt det godt.
- Lad dejen hvile minimum 30 minutter i køleskabet.
- Rul dejen ud, placer den i tærteformen og prik bunden med en gaffel.
- Skær laksefiletterne i små stykker og fordel dem over bunden.
- Forbag tærtebunden med laksestykkerne i 7 minutter ved 200° alm. ovn.
- Fordel den optøede spinat på tærten.
- Pisk hytteost, æg, muskatnød og salt. Hæld blandingen over tærtefyldet.
- Sæt tærten tilbage i ovnen. Bag den i 15 minutter, hvorefter du evt. kan putte lidt ost over og bage yderligere i ca 10 minutter (indtil osten er gylden).
Skriv et svar