
Brownie cookies er en lækker blanding af en brownie og en cookie. Den er blød og chokoladefyldig indeni, og med den sprøde kant yderst.
Med denne opskrift på brownie cookies, skal du sætte god tid af til at køle dejen ned – ellers er den for fedtet at arbejde med. Jeg lader gerne dejen stå i køleskabet natten over. Men jeg kan garantere at den er ventetiden værd.
Jeg har flere opskrifter til ægte chokolade-grise. Det må man vidst godt sige, når man selv er én af dem! Du kan også give dig i kast med en snickerstærte eller karamelbrownie.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂


Brownie cookies
Ingredients
- 150 gram hvedemel
- 60 gram bagekakao (usødet)
- 1 spsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- 150 gram hvid chokolade
- 100 gram blødt smør
- 200 gram sukker
- 2 æg
Instructions
- Hvedemel, kakao, vaniljesukker, bagepulver og salt blandes sammen.
- Hak chokoladen groft og tilsæt også den.
- Pisk blødt smør og sukker.Tilsæt æg og pisk igen til du har en luftig masse.
- Hæld melblandingen sammen med sukkerblandingen og rør det hele godt sammen med en ske.
- Sæt dejen på køl i minimum 2 timer (og gerne natten over).
- Form 18 kugler af dejen.Jeg vejer dem af med 40 gram i hver.
- Bag kagerne ved 175° over/under varme i 10-12 minutter.OBS: Hellere bage dem lidt for lidt end for meget. Når de er smeltet flade er de tæt på at være færdige. De får først den sprøde ydre, når de er kølet af.
Skriv et svar