Burgerrulle er et stort stykke brød, der fyldes med de samme råvarer, som du ville putte i en burger. Her behøver du altså ikke at følge opskriften ifht. fyld – men du er selvfølgelig velkommen til at gøre det.
Selve brødet er i denne opskrift på burgerrulle lavet af blandt andet græsk yoghurt, hvilket gør, at brødet indeholder færre kulhydrater end du ville få i en almindelig burger.
Du kan også prøve min burger i blomkålsrulle. Den er lavet ud fra samme koncept, men med en bund af blomkål og hytteost. Af andre alternativer til det almindelige brød, kan du også tage et kig på min kategori med grøntsagsbrød.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Burgerrulle
Ingredienser
Brødet
- 6 æg
- 200 gram revet mozzarella
- 500 gram græsk yoghurt
- 75 gram grahamsmel
- 1 tsk salt
- ½ tsk peber
Kødfyld
- 400 gram oksekød
- 2 tsk barbecuekrydderi
- 1 tsk salt
- ½ tsk peber
Andet fyld (forslag)
- 150 gram cheddarost
- 1 stk hjertesalat
- 1 revet gulerod
- 2 tomater
- thousand island dressing
- syltede agurker
Sådan gør du
Brødet
- Slå æggene ud i en skål og rør dem sammen med mozzarella og græsk yoghurt.
- Tilsæt grahamsmel, salt og peber.Rør rundt igen.
- Fordel dejen på en bageplade med bagepapir.
- Bag dejen ved 180° varmluft i 30 minutter.
Fyld
- Brun oksekødet af i lidt fedtstof.
- Tilsæt barbecuekrydderi, salt og peber.
- Skær det salat og grøntsager du ønsker i din burgerrulle.
Saml din rulle
- Fordel cheddarost på det varme brød, og læg kødet ovenpå.
- Fordel dit salat og grøntsager ovenpå kødet.
- Du kan evt. putte dressing på inden du ruller den sammen, men det kan også serveres ved siden af.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar