
Chia pandekager …. Ej jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte! De er simpelthen så gode (jaja, janteloven er lige pakket væk)..
Pandekagerne er lavet på en grød af havregryn og chiafrø, hvilket giver dem en helt særlig konsistens – på den gode måde. De har en mild, rund og meget velbalanceret smag af kanel og vanilje.
De kan spises både til morgenmad, brunch og som eftermiddagssnack. Mums siger jeg bare!
Du kan finde en masse forskellige opskrifter på pandekager og vafler ved at klikke her.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Chia pandekager
Ingredients
- 1 dl havregryn
- 2 spsk chiafrø
- 4 dl kogende vand
- 2 dl mælk
- 2 æg
- 2 spsk olie
- 4 dl hvedemel
- 1 spsk sukker
- 1 spsk kanel
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- margarine til stegning
Instructions
- Bland havregryn, chiafrø og kogende vand.Rør godt rundt i det, og sørg for at chiafrøene ikke klumper sammen.Lad blandingen stå i 20 minutter.
- Pisk mælk, æg og olie i chia-blandingen.
- Tilsæt alle de tørre ingredienser (hvedemel, sukker, kanel, vaniljesukker og bagepulver), og pisk det hele sammen til en pandekage dej.Dejen er tykkere end en almindelig pandekagedej!
- Steg på panden ved middel varme. Brug en spiseske til at sætte dejen på panden, og glat dejen let ud.
Notes
En god og sund start på dagen med chia pandekager
Nogle pandekager egner sig bedst til dessert, nogle er bedst til aftensmaden og så er der andre, der passer bedst til morgenmaden. Chia pandekager har en mild smag af vanilje og kanel, og er rigtig lækre sammen med lidt vaniljeskyr og frisk frugt. Det kan man vel egentlig argumentere for at spise det meste af dagen? 🙂
På billedet herunder, tog jeg morgenmaden med ud på terrassen og nød solens stråler og fuglenes sang – idyllisk, ikke? 😉
Morgenmaden bestod denne morgen af chia pandekager, jordbær, grøn “yoghurt” bowl og en kop kaffe. Det var en god start på dagen.

Hej.
Hvor længe kan disse pandekager holde på køl og kan de fryses og tages op som bananpandekagerne kan ?
Vh jeanette
Hej Jeanette, de kan fint holde sig en 2-3 dage på køl. De kan sagtens fryses og tages op efter behov
Vh Jeanette