Der er ikke så meget hurlum-hej over chokoladeovertrukne pebernødder.. Det er nemlig, præcis hvad navnet angiver, pebernødder der er overtrukket med chokolade. Det smager SINDSYGT godt!
Jeg har i mange år afholdt mig fra at bage pebernødder, mest af alt fordi jeg synes det er sådan en småkage man spiser lidt af og så ligger resten ellers bare tilbage i juledåsen resten af december. Måneden er fyldt af lækre småkager, slik og godter, så pebernødden kan have lidt svært ved at følge med.. Men! Så fik jeg børn, og pebernødden fandt igen sin vej tilbage til den årlige julebagedag. Jeg så for et par år siden at man i en delikatesse forretning kunne købe netop pebernødder med chokolade, og det synes jeg lød så genialt, at jeg selv måtte hjem og prøve det. Vi prøvede det af – og nøj hvor blev vi overraskede… Haps, haps, haps og alle pebernødderesterne var væk 😀
Nu laver jeg dem hvert år den 25. december. Så spiser vi pebernødder frem til jul, og derefter dyppes de i chokolade og serveres til julefrokoster vi går til frem mod nytår. Så er det slut med rester!
Jeg har afprøvet mange opskrifter på pebernødder, for at finde dem jeg selv og min familie bedst kan lide. Ud fra alle mine forsøg, er jeg selv nået frem til to opskrifter som opfylder “vores krav” til en god pebernød. Du kan finde dem her: Lyse pebernødder og brune pebernødder. Til chokoladeovertrukne pebernødder kan man bruge en hvilken som helst opskrift, men jeg må sige, at opskriften fra Lagkagehuset egner sig særligt godt til det!
Chokoladeovertrukne pebernødder
Ingredienser
- chokolade
- kokosolie eller kakaosmør
- pebernødder
Sådan gør du
- Smelt chokoladen og fortynd den med enten kokosolie eller kakaosmør.
- Vend hver pebernød i chokoladen.
- Sæt pebernødderne på et stykke bagepapir og lad chokoladen størkne.
- Opbevares køligt i en lufttæt beholder.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Natascha
Jeg er ikke fan af julesmåkager og især pebernødder har altid forekommet mig direkte kedeligt.
Det skal jeg love for at det her ændrer på, chok hvor smager det lækkert, er mest vild med mørk chokolade der rigtig smager igennem,
Jeanette fra Grøntmad.dk
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din besked 😀
Caroline
Hej hvor længe vil du sige de kan holde sig? Altså hvis ikke de blivee spist for hurtigt…
Jeanette fra Grøntmad.dk
Hej Caroline, både pebernødder og chokolade kan fint holde sig en måned eller mere, du skal blot opbevare dem i en lufttæt beholder.
Kh Jeanette