
Klatkager smager for vildt godt! De laves af rester af risengrød, så næste gang må du hellere lave en alt for stor portion.. Klatkager er dermed den perfekte undskyldning, for at lave alt for meget risengrød. De kan spises præcis som de er, men de smager også fantastisk med lidt syltetøj og sukker ovenpå.
Hvis vi skal holde os i temaet for at lave lækkerier ud af rester, så får du også her et forslag til, hvad du kan bruge havregrødsrester til. Jeg rører det sammen med blandt andet lidt mel og æg, og så bager jeg det i ovnen som flade grødkager. Det er også et hit.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Klatkager
Ingredienser
- 500 gram risengrød
- 2 æg
- 2 spsk sukker
- 3 spsk mel
- 1 tsk vaniljesukker
- evt. lidt mælk
- smør til stegning
Sådan gør du
- Risengrød, æg, sukker, mel og vaniljesukker røres godt sammen.
- Tilsæt evt. lidt mælk efter behov – den færdige dej skal gerne have konsistens som varm risengrød.
- Smelt smør på en middel varm pande, og sæt dejen på panden med en spiseske.
- Vend klatkagen om når den har fået en fast og gylden kant, bag den færdig på den anden side.
- Server med syltetøj, sukker og flormelis – eller spis dem som de er!
Skriv et svar