Min daim islagkage er en helt fantastisk dessert! Den består af en mandelmarengsbund og en lækker vaniljeis med daimstykker.
Islagkagen er ideel når du har inviteret gæster til aftensmad, og der skal en vildt godt dessert på bordet. Med en islagkage kan du lave desserten færdig flere uger i forvejen, hvilket giver dig mere tid til afslapning og hygge med dine gæster på dagen.
Jeg har lavet daim islagkage mange gange, og den er lige god hver eneste gang!
Af andre deserter kan jeg også anbefale en Snickerstærte eller den lækre Bountykage.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Daim islagkage
Equipment
- 1 springform, ca 24 cm
Ingredienser
Bund
- 100 gram mandelmel eller mandler
- 150 gram flormelis
- 1 tsk bagepulver
- 4 æggehvider svarende til 140 gram
Is
- 75 gram sukker
- 4 æggeblommer svarende til 75 gram
- 3 dl fløde
- 2 pakker daim (single)
- 1 tsk vaniljesukker
Sådan gør du
Bund
- Hvis du bruger hele mandler, skal du starte med at køre dem igennem en minichopper eller en foodprocessor, så du får mandelmel.
- Bland mandelmel med flormelis og bagepulver.
- Pisk æggehviderne stive i en anden skål.Herefter vendes æggehviderne forsigtigt i mandelblandingen.
- Beklæd en springform med bagepapir og hæld massen heri.Bag ved 175° over/under varme i 25 minutter.
- Lad bunden køle helt af i springformen inden du laver isen.
Is
- Pisk sukker og æg til en luftig masse.I en anden skål piskes fløde og vaniljesukker til en let og blød flødeskum.
- Vend forsigtigt hakket daim i æggemassen.Bagefter vendes fløden i.
- Hæld isen over bunden og sæt hele springformen i fryseren i minmum 4 timer.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar