Det nemme rugbrød er som navnet angiver, et meget simpelt rugbrød, der er nemt at lave. Rugbrødet er bagt med surdej, så det kræver selvfølgelig at du har en aktiv surdej ved hånden.
I perioder bager jeg meget med surdej, og derfor kan du også finde forskellige opskrifter på rugbrød her på siden. Det nemme rugbrød, som du her får opskriften på, er et jeg laver, hvis jeg ikke kan vente flere dage på at det bliver klar. Det røres sammen om aftenen og bages den næste morgen. Så er der friskbagt rugbrød klar til frokost.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Det nemme rugbrød
Ingredienser
- 500 gram vand
- 100 gram bageklar / aktiv surdej
- 400 gram rugmel
- 100 gram rugflager
- 200 gram solsikkekerner
- 50 gram hørfrø
- 20 gram salt
Sådan gør du
- Alle ingredienserne blandes sammen og æltes på maskine med K-spade i 5-10 minutter.
- Smør en rugbrødsform med smør og pres rugbrødsdejen godt ned i formen og glat overfladen.
- Sæt film over og lad dejen stå på køkkenbordet i 12 timer.
- Bag rugbrødet ved 180° varmluft i 1 time.Rugbrødet er færdigt når det har en kernetemperatur på 98°.
- Lad rugbrødet stå i 10 minutter før du vender det ud af formen.
- Rugbrødet skal afkøle helt inden du skærer i det.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar