Bamseboller er store, luftige, hvide boller – sådan nogle der kan spises kun med smør på! Okay, den er også lækker med pålægschokolade… Men brødet i sig selv er så lækkert, at der ikke behøver mere til.
For mig er der forskel på bamseboller og fødselsdagsboller. En bamsebolle kan sagtens bruges til en fødselsdag, men når jeg tænker tilbage på samtlige fødselsdagsfester i 90’erne, så var en fødselsdagsbolle dem der kom ind på et fad, skåret over med smør på, stablet i lag og med et par flag sat ned i hist og her. De boller var også super lækre, men lidt mindre og med en anden konsistens end bamsebollen. Du kan her finde opskriften på “rigtige” fødselsdagsboller. Men nu.. videre med bamsebollerne!
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Bamseboller
Ingredienser
- 250 gram lunkent vand
- 50 gram gær
- 70 gram sukker
- 2 æg
- 80 gram rapsolie
- ½ tsk salt
- 600 gram hvedemel
- 1 æg til pensling
Sådan gør du
- Opløs gær i vand og rør sukkeret ud heri. Lad det stå 5-10 minutter til sukkeret er opløst.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen på maskine til dejen slipper både skålens kanter og bund. Det tager ca 10 minutter. Det er altså ikke nok at dejen er æltet sammen!
- Dæk skålen med et vådt viskestykke, og stil dejen til hævning et lunt sted i 45 minutter.Jeg hæver i ovnen ved 32°.
- Ælt dejen godt igennem på et let meldrysset bord.Form 12 runde boller – vej gerne dejen af.
- Placer bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve yderligere 45 minutter.
- Pensl forsigtigt bollerne med et sammenpisket æg.
- Bag bollerne i midten af ovnen ved 210° i 12 minutter.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar