
Flammkuchen – den mærkeligste pizza jeg indtil videre har fået – den smager anderledes – den er anderledes – den laves anderledes – den smager SKØNT!
Flammkuchen er en gammel opskrift der stammer fra fra det tysk / franske område omkring grænsen mellem de to lande. I Tyskland går den under navnet flammkuchen og i Frankrig kaldes den Tarte Flambée.
Denne “pizza” består traditionelt af en tynd og sprød bund, der er hurtig at lave idet hævemidlet er bagepulver, hvor en pizza er en gærdej. Af fyld putter man cremefraiche, løg og bacon ovenpå, og det spiller bare rigtig godt sammen!
Jeg har også eksperimenteret med en sødere version af flammkuchen, og det er blevet til denne opskrift med fyld af sweet potatoe.
Flammkuchen – klassisk
Ingredienser
Bund
- 300 gram hvedemel
- 150 gram Tipo-00 mel
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 3 dl vand
- 2 spsk olivenolie
Fyld
- 2 dl cremefraiche
- ½ tsk revet muskatnød
- 1 tsk timian, tørret
- kværnet frisk peber
- 2 rødløg
- 1 pakke baconskiver ca 8 stk.
Sådan gør du
Bund
- Rør ingredienserne sammen på en røremaskine – lad den ælte i 10 minutter på lav hastighed.Lad dejen hvile i 15 minutter inden den rulles ud.
- Del dejen i to og rul den ud til 2 "pizzaer". Brug godt med mel på både bord og rulle.Placer på bagepapir.
Fyld
- Bland cremefraiche, muskat og timian. Smør det på de to bunde.Drys med friskkværnet peber.
- Snit 2 rødløg i tynde ringe, fordel dem over bundene.Top med baconskiver.
- Bages i ovnen ved 275° i 15 minutter.
Skriv et svar