Flammkuchen med sød kartoffel er en anderledes version af den tyske “pizza”. Hvis ikke du har hørt om retten før, så kan det lettest beskrives som en meget tynd pizza med en sprød bund. Denne dej er dog lavet med bagepulver som hævemiddel.
Fyldet på denne flammkuchen med sød kartoffel er min egen kreation. Det giver en anderledes smagsoplevelse, da fyld af sød kartoffel giver en sødere smag, i forhold til de pizzaer vi typisk kender herhjemme fra. Men den smager godt. Hvis du er mere til den almindelige kartoffel, kan du også sagtens bruge den i stedet for.
Du kan også afprøve den klassiske version af flammkuchen.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Flammkuchen – sweet potatoe
Ingredienser
Bund
- 300 gram hvedemel
- 150 gram Tipo-00 mel
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 3 dl vand
- 2 spsk olivenolie
Fyld
- 2 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk basilikum, tørret
- 1 stor sød kartoffel
- 2 rødløg
- 1 pakke baconskiver
- frisk mozarella
Sådan gør du
Bund
- Rør ingredienserne sammen på en røremaskine – lad den ælte i 10 minutter på lav hastighed.Lad dejen hvile i 15 minutter inden den rulles ud.
- Del dejen i to og rul den ud til 2 "pizzaer". Brug godt med mel på både bord og rulle.Placer på bagepapir.
Fyld
- Olivenolie, pressede hvidløg og basilikum røres sammen.Smør ud over de to bunde.
- Riv sød kartoffel på et mandolinjern og snit rødløgene i tynde ringe. Fordel over bundene.
- Top med baconskiver og frisk mozarella revet i mindre klumper.
- Bages i ovnen ved 275° i 15 minutter.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar