
Honningristet havregryn med hindbær og chokolade er en hurtig topping til den søde tand!
Nogle morgener har man tid og overskud til at kræse lidt mere om morgenmaden. Vi har lige holdt efterårsferie, og her var der en morgen tid til at lave en portion bagt havregrød. Mens det var i ovnen, brugte jeg tiden på at lave en lækker topping dertil, og det blev til denne opskrift på honningristet havregryn med hindbær og chokolade. Det smager simpelthen fantastisk!
Hvis du godt kan lide at lave din egen morgenmadstopping, kan du også give dig i kast med granola.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Honningristet havregryn
Ingredienser
- 1 dl havregryn
- 1 spsk honning
- 1 tsk kokosolie alternativt kan du bruge smør
- 15 gram hvid chokolade
- 15 gram mørk chokolade
- 1 spsk frysetørret hindbær
Sådan gør du
- Honning og kokosolie varmes op på panden. Når det er smeltet tilsættes havregrynene. Rør forsigtigt rundt i det indtil havregrynene har opslugt væden og er blevet gyldne.
- Lad de honningristede havregryn køle af på et stykke bagepapir. Sørg for at fordele de små klumper godt – de stopper først med at klistre sammen når de er afkølet.
- Hak chokoladen i små stykker.
- Når havregrynene er kølet af, blandes det hele sammen.
Skriv et svar