Melonsalat med blåbær og cashewnødder – så er opskriften på sommerens bedste salat klar til dig! Salaten er dejlig frisk med masser af melon og blåbær, som går rigtig godt sammen med den mere fede og cremede smag fra avokado og nødder. Mums siger jeg bare 😀
Vi spiser salater med frugter stort set hver aften sommeren igennem. Der er så meget smag i frugt og grønt på den årstid. Melonsalat med blåbær og cashewnødder er helt sikkert en af dem vi kommer til at få mange gange denne sommer. Vi har flere favoritter hen over sommeren. Du får her en liste over nogle af de bedste salater.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Melonsalat med blåbær og cashewnødder
Ingredienser
- 50 gram feldsalat
- 400 gram vandmelon ca ¼
- ½ lime
- 200 gram cantaloup melon ca ½
- 1 avokado
- 100 gram blåbær
- 50 gram cashews, tørristede
Sådan gør du
- Skyl salaten og anret den nederst på et fad.
- Skær vandmelonen i bidder og fordel dem over salaten.
- Pres saften af en halv lime ud over vandmelonen.
- Skær også cantaloup melonen og avokadoen i mindre stykker.Fordel det ovenpå salaten sammen med blåbær.
- Rist cashewnødder på en tør pande til de har en gylden farve.Fordel dem øverst på salaten.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Susie Bækkel
Hvor mange personer er melonsalat med blåbær og cashewnødder til?