
Uhm, moccasmåkager! Enten er man til kaffesmagen, ellers er man ikke. I min familie er det et klart JA TAK. Jeg har enkelte småkager som skal på bordet hver jul, og denne her er en af de nyere, som bare hører sig til nu. Når noget smager godt, kan det hurtigt gøres til en tradition.
Moccasmåkager kan spises året rundt, men jeg må ærligt indrømme, at det kun er ved juletid vi laver og spiser småkager. Jeg tænker slet ikke over småkager resten af året. Der er så mange lækre kager, man kan lave i stedet for. Det er som om, at småkagen hører en anden generation til. Men til jul, ja der hører den til i alle hjem.
Du kan finde flere gode juleopskrifter her.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂

Moccasmåkager
Ingredienser
- 1 spsk instant kaffepulver + 2 spsk kogende vand
- 225 gram hvedemel
- 50 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 40 gram fint hakkede mandler
- 40 gram mørk chokolade
- 75 gram blødt smør
- 1 æg
Sådan gør du
Småkage dej – dag 1
- Opløs kaffepulveret i det kogende vand.Lad det køle af mens du fortsætter med de næste trin.
- Hak mandler og chokolade fint.
- Bland alle de tørre ingredienser (hvedemel, sukker, vaniljesukker, bagepulver, mandler og chokolade).
- Tilsæt de sidste ingredienser (blødt smør, kaffe og æg), og ælt det godt ind i hinanden.
- Form kagedejen til en rulle på 25-30 cm.Pak den ind i film og lad den hvile i køleskabet til næste dag.
Bagning – dag 2
- Skær ca 32 skiver af rullen, og placer stykkerne på bagepapir.Jeg bager 4×4 pr. plade.

- Småkagerne bages i 7 minutter ved 200 grader.
Noter
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook – her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram – min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest – her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en “pin” og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |


Skriv et svar