Skyrboller med banan og chokolade er mine nyeste yndlingssnack. De er super nemme og hurtige at lave, da bollerne ikke kræver hævetid. Det er bare at røre ingredienserne sammen, placere dejen på en bageplade og bage dem. Af denne opskrift på skyrboller med banan og chokolade får du 12 store boller.
Bollerne kan nydes med smør. De har en dejlig smag af både banan og chokolade. Nyd de lækre boller sammen med en kakao- og banan greenie.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Skyrboller med banan og chokolade
Ingredienser
- 450 gram vaniljeskyr
- 4 æg
- 3 bananer
- 100 gram mandelmel
- 300 gram havregryn
- 3 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 100 gram mørke chokoladeknapper
Sådan gør du
- Pisk vaniljeskyr, æg og most banan sammen.
- Bland de øvrige ingredienser i en anden skål.
- Rør de to skåle sammen.Lad dejen hvile i 10 minutter.
- Placer 12 boller på en bageplade med bagepapir. Jeg sætter dem med en spiseske.
- Bages i 25 minutter ved 175° varmluft.
Skriv et svar