Tobleronekage – hvor lækkert lyder det ikke lige? 😀
Jeg elsker kage og jeg elsker toblerone. Og denne kage… Den elsker jeg også! Mums for en sag! Her kan ægte chokoladeelskere få smil på læben. Der er fire forskellige lag af chokolade i denne tobleronekage. Det kan noget.
Er du til lækre chokoladekager? Så prøv også min Snickers tærte, den syndige Gateau Marcel eller denne Flødebollekage på browniebund.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Tobleronekage
Ingredienser
Chokoladekage
- 4 æg
- 200 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 200 gram blødt smør
- 130 gram hvedemel
- 75 gram bagekakao
- 1 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
Chokoladeganache
- 200 gram mælkechokolade jeg har brugt 36%
- 1 dl fløde
Tobleronecreme
- 200 gram toblerone
- 2½ dl fløde
Pynt
- hakket chokolade eller tobleronestykker
Sådan gør du
Chokoladekage
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt.
- Tilsæt det bløde smør og pisk det ind i æggemassen.
- Bland hvedemel, bagekakao, bagepulver og salt.Si det ned i æggemassen og vend det forsigtigt rundt til det hele er samlet.
- Beklæd en springform med bagepapir, og hæld dejen heri.
- Bag kagen i midten af ovnen ved 180° over/under varme i 25 minutter.
- Lad kagen afkøle.
Chokoladeganache
- Hak chokoladen og læg den i en skål.
- Opvarm fløden til lige under kogepunktet.
- Hæld fløden over chokoladen og rør rundt til det er helt opløst.
- Prik huller i kagen med skaftet af et stykke bestik.
- Fordel ganachen over kagen og sørg for at hullerne i kagen fyldes op.
Tobleronecreme
- Hak chokoladen og læg den i en skål.
- Opvarm fløden til lige under kogepunktet.
- Hæld fløden over chokoladen og rør rundt til det er helt opløst.
- Sæt film over – det skal ned og ligge på overfladen af chokoladen.Sæt på køl.
- Når det er HELT afkølet, kan du piske din tobleronecreme op. Jeg venter gerne med denne del til næste dag.
- Fordel moussen ovenpå ganachen.
- Til sidst kan du pynte din kage med lidt hakket chokolade eller stykker af toblerone.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar