
Eftermiddagsboller med hytteost er nemme at lave. De tager kort tid at lave. De smager suverænt.
Det er bare en dejlig og nem bolle at lave, når du lige synes, der mangler noget ekstra til eftermiddagsmaden.
Af andre lækre og super-hurtige-at-lave-boller, kan du også give dig i kast med skyrboller med banan og chokolade.
Mine eftermiddagsboller med hytteost, minder i smag og konsistens om en tebolle.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Eftermiddagsboller med hytteost
Ingredienser
- 40 gram bagemargarine eller smør
- 3½ dl vand
- 25 gram gær
- 1 tsk sukker
- 200 gram hytteost
- 100 gram hvid hvede
- 400 gram hvedemel
- 1 tsk salt
Sådan gør du
- Smelt margarinen og bland det sammen med vandet.
- Når det er lillefingervarmt hældes det over i en røreskål.Opløs gær heri sammen med sukker.
- Tilsæt hytteost, mel og salt.Ælt dejen.
- Dæk skålen til med et vådt klæde og stil dejen til hævning et lunt sted i 1 time.
- Sæt dejen på en bageplade med bagepapir med to spiseskeer. Dyp skeerne i vand mellem hver bolle.
- Pensl bollerne med vand.
- Bag dem i midten af ovnen ved 220° varmluft i 12 minutter.
I opskriften på eftermiddagsboller med hytteost skal man bruge 100 gram hvid hvede. Hvad er hvid hvede?
Vh. Helle
Det er en type groft mel. Du finder det sammen med grahamsmel, fuldkornshvedemel osv 🙂
Tusind tak for hurtigt svar
Vh. Helle