
Gissau er for mig rigtig efterårsmad. Det er en hvidkålsret med oksekød, ris og krydderier. Gissau er en meget sund ret, som samtidig er billig at lave. Det ser ikke sådan super appetitligt ud, men smagen fejler ingenting 🙂
Er du glad for kål? Så prøv også mit kålfad – det er en af de mest brugte opskrifter herfra Grøntmad.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Gissau
Ingredienser
- 1 spsk olie
- 500 gram oksekød
- 2 løg
- 3 store gulerødder
- 800 gram hvidkål
- 2 tsk salt
- 1 tsk peber
- 2 tsk karry
- 3 tsk paprika
- 120 gram ris (rå)
- 7 dl vand
- 140 gram tomatpure
Sådan gør du
- Hæld olien i en gryde og brun kødet af.
- Snit løget og tilsæt det til gryden.Gulerødder og hvidkål skæres i strimler.
- Bland krydderier og ris med oksekødet og hæld vand over.Tilsæt også gulerødder og hvidkål.
- Sæt låg på gryden og lad retten småkoge i 45 minutter ved middelvarme.Rør rundt i det efter en halv time. Tilsæt mere vand ved behov (der skal være lidt i bunden, så det ikke brænder på).
- Tilsæt tomatpure og rør godt rundt i retten.
- Smag til med krydderier, salt og peber.
Skriv et svar