Kikærtesalat med kylling er en skøn og mættende salat. Jeg har lavet en chili hummus til salaten, og det smager fantastisk sammen! Salaten er lavet med inspiration fra de kikærtesalater du kan finde i køledisken rundt omkring.
Denne kikærtesalat med kylling kan laves i god tid, hvilket gør den særligt egnet til eksempelvis en madpakke.
Du kan også bruge kikærter til falafler, eller lave dem sprøde som en lille snack.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Kikærtesalat med kylling
Ingredienser
Salat
- 1½ dåse kikærter
- ½ rød peberfrugt
- ½ grøn peberfrugt
- ½ rødløg
- 30 gram frisk spinat
- 20 gram soltørrede tomater
Kylling
- 300 gram kylling
- ½ tsk rød karrypasta
- 1 tsk paprika
- ¼ tsk peber
- 1 fed hvidløg
Hummus med chili
- ½ dåse kikærter
- ½ rød peberfrugt
- 1 fed hvidløg
- ½ frisk chili
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk tahin
- 1-2 spsk citronsaft
- 1 tsk paprika
- lidt salt og peber
Sådan gør du
Salat
- Hæld væden fra kikærterne (gem det).Hæld dem over i en skål og dæk dem med vand.Gnub ligeså stille på kikærterne i vandet, så hinden løsner sig. Fjern hinderne og hæld vandet fra.
- Placer kikærterne på den ene halvdel af et viskestykke og vend den anden halvdel ind over.Tril dem forsigtigt i viskestykket så de bliver tørre.Hinderne ryger nu af de sidste kikærter.
- Skær peberfrugter, løg, spinat og soltørrede tomater i mindre stykker og bland det sammen med kikærterne i en skål.
Kylling
- Skær kyllingen i små stykker.
- Steg det på en pande sammen med karrypasta og krydderier.
- Lad kyllingen afkøle inden den ligges øverst på salaten.
Hummus med chili
- Blend alle ingredienserne.
- Smag til med salt, peber og citronsaft.
- Du kan justere konsistensen med væden fra kikærterne.
- Placer din hummus ovenpå salaten.
- Top det hele med dine kyllingestykker.
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar